Sejlsæson 2018

Så nærmer vi os tiden hvor vi kaster fortøjninger og drager på vores længste tur indtil nu, ende målet er Paris. Der er sat 4 mdr. af til turen frem og tilbage. Som vejrudsigten ser ud lige nu den 12 maj. Så drager vi afsted tirsdag den 15 maj tidlig om morgnen. Vi vil frem over fortælle om vores tur her på hjemmesiden.

15 maj. Efter at havde fået sagt pænt farvel til mange dejlige mennesker, familie og gode venner i og uden for havnen i aftes, tak fordi i gad kigge forbi. Vi vil savne jer, men på gensyn i september. Så lagde vi ud fra Nolds Havn ca. kl 7  til morgen,  tak for vink. Havde som vi næsten altid plejer, nogen vind omkring Knudshoved kosten. Men snart lagde vinden sig og vi havde en flot tur gennem Guldborgsund. Anløb Gedser ca. 14.30 fik en fin plads langskibs. Har gået en lang tur langs stranden, spist og sidder nu og lader op til turen over Østersøen i morgen. På genhør.

 

16 maj. Stod tidlig op kl. 6.30 (tidlig for os) til en pragtfuld morgen sol og ingen vind. Kastede fortøjninger lidt i 7. Hvis nogle af jer skulle forvilde jer til Gedser og i skal syd over, så et godt råd mis ikke en grøn kost, der står helt inde ved færgehavnen, kun ca. 50 m. længer ude ligger en sandbanke med ca. en halv meter vand. Der stod så MorgenFruen solidt plantet lidt over 7 i morges. Måtte kalde redningstationen i Gedser, som var så flinke at hive os fri igen, De kunne fortælle at vi var de første i denne uge og havde vi ikke råbt meget højt, så havde der siddet en tysker ved siden af os. Når det sinkede os så lige 2 timer, men resten af turen over Østersøen forløb godt, flot vejr og vandet var som strøget. Sejlede ind ved Travmünde ca. 16.00. Ankom Lübeck Motorbåds klub ca. 17.45. Efter at havde fået afregnet med havnefogeden, vandrede vi til byen for at spise på den Græske restaurant, som vi besøgt et par gange sidste år. Godt mætte og trætte er vi nu tilbage på MorgenFruen. Har besluttet at tage en overligger dag her i morgen, synes vi har fået sejlet nok de sidste par dage. Godnat herfra.

17 maj. Sov længe i dag, morgenmad og et tiltrængt bad. Der efter en tur  indtil Altstadt i Lübeck, indkøb i Sky og så tilbage på MorgenFruen til lidt frokost, afslapning, oprydning. Og så er vi ellers klar til at tage hul på kanalerne i morgen.

Lidt stemnings billeder fra Lübeck.

 

18 maj. Afgang fra Lübeck kl. 9.40. Allerede ved første sluse blev vi indhentet af en stor pram eller som de hedder hernede en Peniche, og den måtte vi så følge i de 5 sluser i dag. Tempoet var ikke højt omkring 6 km. i timen og en frygtelig tid var den om at komme ind i sluserne, vi var4 sportsbåde og vi måtte pænt vente til den var kommet på plads. Når vejret var flot og det samme var naturen. Gule Iris langs kanalkanten, rovfugle i luften, ænder og gæs med gæslinger i vandet. Så alt i alt en rigtig god tur. Ankom til Mölln kl. 15.30. Gik en tur i byen fik hilst på narren og trykket tommelfinger, så skulle der være held på resten af turen. Handlet i Edeka på vej hjem til Morgenfruen. Grillet og ellers afslapning,vi har jo ferie.

Sejlet 32 km. Havnepenge 14.00 Euro.

 

 

19 maj.   Afgang fra Mölln kl. 9.00. I dag har der været lidt mere fart over feltet, ingen fragtbåde, så 10 km. må vi sejle her på Elbe-Lübeck-Kanalen. Lidt fin regn og overskyet da vi startede, men snart kom solen frem og igen i dag flot vejr. Kun 2 sluser og de var begge grønne da vi kom frem, så ankomst kl. ca. 13. Fik en fin plads, fik betalt og hilst på den kvindelige havnefoged (vores ikke så gode veninde). Gik tur i den gamle del af Lauenborg, meget charmerende bydel. Som desværre står under vand en gang imellem, når Elben går over sine bredder. Læg mærke til de høje pæle på billedet fra havnen, det er flyde broer og så højt kan vandet stå. Mette måtte hjælpe Der Rufer med at råbe skibene på Elben op. Fik en is og tilbage til MorgenFruen til grill og aftenhygge med en morsom film “En for alle”.

Sejlet 34 km. Havnepenge 11 Euro plus strøm og bad.

 

20. maj.   Afgang Lauenborg kl. 10.15. Havde fået at vide af den “søde” havnefoged at vi kunne få diesel kl. 9.00 og der lå vi klar ved dieseltanken,men nej det passede ikke lige damen (skal siges det er ikke første gang vi har måttet vente) , først lidt i 10 blev der sendt en mand ned for at hjælpe os, og vi fik 280 liter på, og har nu fulde tanke igen, pris 11,40 kr. pr liter. Efter ca. halvanden time var vi ved Scharnebeck det store Hebewerk. Efter 20 minutters ventetid satte de hele apparatet i gang for os og en enkel anden sportsbåd. 38 m.op på ca. 5 minutter, fantastisk. Nu har vi jo prøvet det nogle gange, men bliver lige imponeret hver gang. Vider mod Uelzen, Elbe-Seitekanalen er en meget lige kanal, til tider lidt kedelig, men sjovt er det på lange strækninger at sejle højt over det omkring liggende landskab og sejle på akvædukter over veje og mindre floder. Ankom Ueltzen ca. 16.00 efter en meget  varm tur. Fik en fin plads langskibs, men en lidt urolig plads når fragtbådene sejlede forbi på kanalen, blev mindet lidt om Mette Pan. Fik hver et tiltrængt bad, og ellers afslapning.

Sejlet 54 km.   Havnepenge 23.50 euro med alt. (lidt dyrt synes vi)

21. maj.   Afgang Ullzen kl. 9.25, efter at havde fået tømt holdingtanken, det er vist nok 3 år siden sidst, men vi bruge den næsten heller ikke. Ankom kort efter til den store sluse i Ullzen, 23 m. op. Ventede ca. 20 min. hvorefter vi sejlede ind sammen med 4 andre både, der er flyde pullerter som køre med op, desværre var de ude af fuktion lige på det stykke hvor vi mente at skulle lægge til, men efter 3 opkald til den danske sportsbåd fattede vi da at vi skulle længer bagud og havde fat i en gul pullert. Herefter gik alt fint. Efter 10 – 15 min. kunne vi sejle ud igen. Vi er nu kommet så meget sydpå at de blå Lupiner og Akacietræerne blomstre langs kanalen. Ankom Wittingen kl. 12.50, fin tur stadig flot solskin. Lagde til på gæstebroen, fik desværre ikke hilst på den danske hånværker, som er medejer af havnen, han var på ferie. Han har boet i Tyskland i 35 år, men født på Åderupvej. Gik tur og spiste på Klubrestaurationen fik Zigeunerschnitzel med poms. og salat. Meget mætte tilbage på Morgenfruen, så film “I Jomfuens Tegn”, lidt mere porno en vi havde regnet med. Ikke godt for ældre mennesker.

Sejlet 27 km.   Havnepenge 30.60 Euro for 2 dage alt inklusiv.

22. maj.   Overligger dag her i Wittingen, fik pakket cyklerne ud. Og drønede til Wittingen for at handle ca. 5 km. hver vej, men det går som en leg med de nye el cykler. Tog turen en gang til om eftermiddagen for at se om vi kunne finde en Vodafon foretning og måske få noget mobilt net. Men en sådan fandtes ikke, så vi kørte hjem med uforrettet sag. Stadig flot vejr med masser af sol. Grillet om aftenen.

23. maj. Afgang fra Wittingen kl. 8.35. Igen en varm dag. Sejlede i dag uden sluser. Kl0kken ca. 14.00 drejede vi fra Elbe-Seiten-Kanal og ud på Mittellandskanalen. 15.15 ankomst Braunschweig, kiggede lidt da vi ville dreje ind i havnen, der var bom for indsejlingen, men nu er vi jo ikke sådan at stoppe, så vi lagde til og fandt ud af der var en knap man kunne trykke på og vupti 2 min . efter var bommen sunket ned og der var grønt lys for indsejlingen. Blev meget vel modtaget i havnen af en flink ældre mand som vist havde lidt med havnen gøre. Havnefoged var der ikke nogen af, men vi kun lægge penge i en konvolut ved klubhuset. Fandt ud af at der var temmelig langt til byen, så det opgav vi. Gennerelt er vi blevet meget overrasket over standarten på toiletter og baderum, de har indtil nu været meget flotte, gælder også her. Gik en lille tur langs kanalen, hjem til grill og filmaften. Nu har vi snart ikke flere film med.

Sejlet 54 km.    Havnepenge 15 euro.

24. maj.   Afgang fra Braunschweig kl. 9.25. Skulle hive i en snor der hang ud i havnen, porten åbnede og vi kunne fortsætte vore tur. Blev enige om at vi kunne ikke sejle forbi Heidanger havn, som ligger 3 km. ned af en stichkanal mod Salzgitter, vi var her for 3 år siden da vi sejlede hjem fra Amsterdam, fejrede endda bryllupsdag her. Et skønt sted, en lille oase, se billederne. Det blev så kun til en lille times sejlads i dag. Ankom her kl. 10.15. Fik en fin plads langskibs tæt på klubhuset. Cyklede en tur til den nærmeste by og fik handlet. Mette siger at vi er meget glade for vores nye cykler, det er en fornøjelse at cykle. Vores tyske naboer synes det er snyd da vi overhalede dem, de havde også været på indkøb. Men de er vist bare misundelige, ville da gerne høre hvad sådan nogle kostede, men vi sælger ikke. Grillet til aften, vi er havnet lige i højsæsonen for hvide asparges, det nyder vi meget. Så er vi vist med, med hjemmesiden, så må vi se hvornår vi for net igen. Håber alle har det godt der hjemme, for vi nyder det.

Sejlet 12 km.   Havnepenge 16.40 med morgenbrød til i morgen tidlig.

25. maj.  Afgang fra Heidanger kl. 8.35, stadig sol, sol, sol. En Sluse i dag efter ca. 40 km. Ingen lægtere til at sinke os i dag, Ankom Anderten slusen kl. 12.30, meldte os og fik besked på at vi ville blive kaldt over højtaleren, vi lå helt alene og ventede og havde belavet os på lang vente tid, da der pludselig dukkede en lægter og en sportsbåd op, og vi blev kaldt op at vi kunne gå ind efter lægteren, så kun ventetid på 25 minutter. Ankom Hanover havn 14.35, blev råbt an af havnefogden, der var kun få pladser, men da vi kun var 3.8o bredde, fandt han en plads, men kun for en nat. Fra i morgen var alt booket. Gik en lang tur indtil centrum, lidt for lang efter min mening, spiste pitza, og fandt efter lidt besvær hjem til havnen. For resten pludselig i eftermiddag stod der en herre på broen, og spurte om man måtte hilse på, det er den første dansker vi har mødt siden Gedser. Det var Ronni fra Struer han er alene mand på vej til Middelhavet i en 29 fods sejlbåd. Han kom ombord og fik en Averna, sener i aften har vi besøgt ham og fået en god snak. Og nu får i ikke mere snak fra mig i aften. Sov godt.

Sejlet 52 km.   Havnepenge 16 euro med alt.

 

26. maj  Afgang Hannover kl. 9.00. Stadig flot vejr, vi må jo ikke klage over varmen, men pyha det er varmt 29 grader i dag 0g næsten ingen vind. Så mange ænder og gæs med unger, mødte blandt andet en Nilgåse familie med 6 små unger.. Nyder den flotte beplantning langs kanalen, både gamle træer, men der bliver også plantet meget nyt. Ankom Idensen havn kl. 11.55. Fik betalt havnepenge, og ind kom endnu en dansk båd, en sejl båd fra Svendborg, et ægtepar der var på vej hjem fra det Syd Franske. Fik en god snak og nogle gode råd. Gik en tur i den lille by, prøvede at finde skygge. Om aftenen da temperature var blevet mere behagelig gik jeg en lille tur bag om havnen og hvilket syn mødte der mig, 80 dådyr, selvfølgelig måtte jeg tilbage og hente Mette. Det var selvfølgelig  opdræt, men de gik i et meget flot område og det så meget fredfyldt ud.

 

Sejlet 30 km.  Havnepenge 17 euro med alt.

27. maj. Afgang fra Idensen kl. 8.30 Valgte at gå til Minden ikke så lang tur som ellers planlagt, men vi har jo god tid. Overhalede dog vores første lægter da vi syntes det trods alt gik lidt for langsomt, men man skal havde godt udsyn langt frem, da det tager sin tid sådan en overhaling. Så de første mistelten i træerne langs kanalen. Stadig sommer. Ankom Minden kl. 12.25. Tager en overligger dag her. Og så er der net. Vil ud at cykle i morgen.

Sejlet 37 km.   Havnepenge for 2 dage 32.50 euro med morgenbrød.

28. maj Haft overliggerdag, det er meget, meget varmt, temometeret i salonen kan gå til 40 grader og det viser det her kl. 19 om aftenen. Vi har begge flere gange i dag været nede på badebroen og sidde med fødderne i vand, ganske behageligt. I formiddag før det blev så varmt cyklede vi 4 km ind til Minden, men synes ikke der var så meget at kigge på, fandt en Lidel, handlede og kørte hjem igen. Her i eftermiddag tog vi en lille tur ud på landet, men da vi hurtig syntes det blev for varmt, venedte vi snuden hjem igen. Gik i aftes en lille tur i den nærliggende landsby også her, som flere steder før er gårdene utrolig flotte og velholdte, det må være godt at være landmand i Tyskland.

29. maj.  Afgang Minden 7.50 . ,igen en dag med solen bagende ned i hoved. Jeg fik på turen lavet fire nye fortøjninger af noget tynder tovværk, så der er bedre plads på pullerterne. Ingen lægtere til at forsinke os i dag, så allerede fremme ved Bad Essen kl. 11.10. Lille men hyggelig havn, vi havde ikke mere end lige fået lagt til, før end en tysker henvendte sig og spurgte om vi ville hjælpe med at få hans båd på trailer, selvfølgelig. Gik en lang tur, jeg huskede at der var en meget hyggelig bymidte i Bad Essen, men huskede ikke lige hvordan vi fandt den, det var der en grund til, for efter at vi først havde gået et lang stykke i den forkerte retning, fandt vi endelig frem til nogle jernbanespor som jeg huskede. Og forklaringen kom sener da det viste sig at der var en havn til meget nærmer centrum og det var den vi havde ligget i for 3 år siden. Når men vi fandt centrum, fik lidt at drikke på torvet. Fik taget en masse billeder og dem får i altså en del af, der var så fantastisk flot og hyggeligt. Sener efter vi var kommet tilbage til MorgenFruen, blæste det kraftigt op og det blev torden og regn.

Sejlet 35 km.  Havnepenge 13 euro.

30. maj.  Afgang Bad Essen 7.30. Ville afsted inden det blev alt for varmt, havde også en fin sejlads. Der er meget livlig trafik med lægtere på kanalen og kun ganske få sports både. Ankom Recke kl. 12.3o. Fik en fin plads. Havnefogeden var først at træffe kl. 14. Da vi henvendte os godt 14 viste det sig at være et par meget søde og lattermilde piger der tog i mod, betalte for 2 dage. Gik en kort tur i varmen sener på eftermiddage. Er enige om at vi skal havde gang i cyklerne i morgen, skal ud og finde indkøbs muligheder.

Sejlet 49 km. Havnepenge 29 euro for 2 dage-

 

 

31, maj  overligger dag her i Reche, sov lidt længe.
Efter morgenmaden, fik vi gjort cyklerne klar. Lige da vi var klar stoppede en ung mand og hilste og vi sagde kækt at vi skulle ud på indkøb. Det bliver svært i dag, det er katolsk helligdag, alt er lukket, ja den er god med dig tænkte vi, der hjemme har Fakta åben selv jule dag.  Men vi blev kloger vi fandt 1 vi fandt 2 Edeka, vi fandt et stort byggemarked, men alle med lukkede døre. Det eneste vi kunne købe var en bakke jordbær, ved en bod. Så jeg bliver nok nødt til at invitere Mette på havne restaurationen i aften, hun påstår at vi intet mad har i båden. Jeg behøver ikke at kigge siger hun. Det er stadig sommer, har opholdt os meget nede på badeplatformet med benene i vand, lige til at holde ud. Klokken er nu 16.30, solen er forsvundet og alle folk siger,   “da komt blitz und donner”. De lover for øvrigt også regn de næste par dage og noget laver temperatur. Vi  må se hvad det byderjuni.

1 juni  Og jo det blev torden og regn i aftes, men vovede os alligevel op restaurationen, hvor de serverede forskellig grillede ting med flere lækre salater til. Tallerkenen fuld 10 euro for os begge.                                              Stod tidlig op og var klar til afsejling kl. 7. De lovede regn over middag. Sejlede de sidste 13 km. på Mittellands Kanalen  og gik ud på Dortmund-Ems- Kanalen 8.35. Ankom Alte Fart Fuestrup kl. 11.15, et par fra Sønderborg tog imod, tredje danske båd vi har mødt på turen. Vi ligger langskibs men på den forkerte side af havnen, så hvis vi vil over på den anden side er det med en lille selvbetjent kabelfærge, som går fra Dover til Chalis. Vi var kun lige ankommet da der kom en kraftige byge, men det klarede snart op igen, og vi cyklede ud og fandt et sted at handle. Grill og hygge.

Sejlet 41 km.   Havnepenge 28.30 for 2 dage med morgenbrød. Bad 1 euro.

Jeg ved ikke om i der følger os har fundet ud af, at hvis i peger på et billed kommer der et lille plus frem og hvis i trykker på det, kan i se billedet i større format.

2. juni   Overligger dag i Alte Fart Fuestrups havn, et herligt sted kan stærkt anbefales, havnen ligger i en lille sidearm til kanalen. Er meget hyggeligt og pænt, rent  og velplejet med blomster dyr. Vi havde i aftes besøg af parret fra Sønderborg Bodil og Alf til et lille glas og en hyggelig sludder, de havde sejlet i Frankrig de sidste år og havde en masse erfaringer at give vider. I dag var det meningen at vi ville havde været ud at cykle, , men vejret er slået meget om til lidt småregn, og gråt. Først her til aften kom solen frem. Så det blev i stedet til en gå tur rundt i det dejlige område, hvor vi blandt andet nød Strudsene eller måske er det Emuer, Mette tallte til 12 og et par sjove gæs. Har nydt igen at havde net, det har vi nu haft i de sidste 3 havne. I morgen går det vider.

3. juni  Adgang Fuestrup kl. 7.30. Gennem dagens eneste sluse kl. 8.30, som eneste båd. Vejret lidt gråt og noget køliger end vi har været vant til. Ankom Datteln en ganske lille havn og der var heller ikke så meget vand, fik mudret godt op i bassinet, havnefoged sad i en kørestol og tog imod, fik hædders plads langskibs på en langbro. Gik en lille tur langs kanalen. Undre mig lidt over alle de Canadagæs vi ser også med unger, mente de trak langt nordpå for at yngle.

Sejlet 40 km. Havnepenge 13 euro.

4. juni afgang Datteln kl. 7.35 det ender med at vi bliver helt morgen mennesker. Flot vejr igen sol, sol. Drejede ind på Wesel-Datteln-Kanalen kl. 9.00.  Første sluse kl. 9.30 grøn da vi kom. 2 sluse kl. 10.15. 3 sluse 11.10. Den sidste i Dorsten der måtte vi vente lidt, 13.35. Fulgtes med en tysk sportsbåd fra Berlin. Alle sluser i dag ned mellem 6 og 9 meter. Ankom Dorsten kl. 13.55. Fandt en plads hvor der kunne købes Disel, ringede 0g fik at vide at om 1 time kom tankpasseren. Fik fyldt 408 l på og igen fulde tanke. Gik en tur i byen, fik handlet i en stor Kaufmann et stort supermarked.

Sejlet ca. 55 km. Havnepenge 21 euro for 2 dage.

5. juni Overliggerdag, var igen i byen fik købt et Vodafon kort til usb. stick. Men kunne selvfølgelig ikke få det til at virke. Blev ringet op af Joyce og Finn. De havde indhentet os og regnede med at være i Dorsten  ved 16 tiden. Glædelig gensyn grillede på MorgenFruen, fik noget god rødvin og nogle Avernaer. Rigtig hyggelig aften. Vi vil vider i morgen, de vil blive en dag mere, men vi bliver nok snart indhentet igen.

6. juni  Afgang Dorsten kl. 8.10. 2 sluser ned i dag. Alene båd, men det gik fint både med opkald og slusning . Ca. 11.30 gik vi ud på Rhinen, det var som at få et spark bag i . Fra at havede sejlet 10 km i timen sejlede vi nu pludselig 16-17 km. med de samme omdrejninger. Fik efter få kilometer drejet fra ind i en lille siddekanal, hvor der ligger 2 havne. Ankom 12.00 . Og sidder i skrivende stund og sveder og slapper af. Vi må se hvad dagen byder, det er meget varmt, så det bliver nok ikke de store udskejelser. Gik en lille tur i varmen og fandt denne kunstige strand hvor folk hyggede sig, det var i en lille sidearm til Rhinen. Og ellers for i et par billeder af den elegante Fjordterne som jeg hart siddet og nydt i eftermiddag. Vi har for resten også været nede og blive afkølet fra badebroen, ja Mette nåede vist ikke helt under. Fortsat god sommer til jer der hjemme.

Ps. der er vel ikke nogen der kan låne os lidt penge, tror ikke det er så mange der skal i bytte.  Hold kæft hvor er den flot, vores nabo båd i havnen.

7. jun. Ville havde været tidlig afsted, men nogen havde glemt at putte 1 euro i automaten til strøm i aftes, så vi ventede lige lidt, så vi havde fået fyldt lidt på.  Kastede fortøjningerne kl 8.15 og ud på Rhinen igen, hold kæft en trafik, men fandt hurtigt ud af at hvis vi holdt os pænt inde til styrbord, så sejlede de store ude midt i Rhinen og så generede de ikke os og vi ikke dem. Kun et par gange var vi ude for den blå plade som betyder at vi skal passere på den side pladen markerer. 11.35 drejede vi fra Rhinen og ind på stor sø Bijland Plas. Kiggede lidt efter en havn, mange lå for anker rundt omkring i søen, men blev enige om at nede i styrbords hjørne lignede det en havn, og det var rigtig en ret stor havn endda. Skulle lægge til ved en bro og få anvist plads, vi nåede dog ikke en gang at få lagt til før en venlig dame kom og viste os på plads. Og nu har vi fået skiftet gæsteflaget til Hollandsk. Vi puster stadig, meget varmt næsten 40 grader i salonen. Bliver her en ekstra dag.

8. juni. Overligger dag. Vågnede op til regnvejr og det forsatte det meste af formiddagen, var ude at handle mellem et par byger. Blev tørvejr og klarede op i løbet af eftermiddagen. Joyce og Finn kom ind ved to tiden, havde fået godt med regn på turen. Vi gik en tur besøgte en åben have med mange forskellige stauder, en tur igennem en lille hyggelig by og endte ude ved Rhinen, tilbage hygge og grill. Vidio chattede med Bertram og forældre.

9 juni.  Klar til afgang 7.30.   7.55 slap vi Rhinen, slet ikke så slem som vi havde hørt, der var da godt nok nogle kraftige dønninger, når vi mødte nogle af store lægtere og dem var der mange af. Nu gik vi ind på Waall. Kl. 9.10 gik vi ind Maas-Waalkanaal.  9.40 første sluse den var grøn og vi kom med en stor lægter igennem, var lidt for hurtig til at sejle ind, før den var færdig med bruge skruen, men det gik godt og vi fik fortøjret. Anden sluse 10.40 åben i begge ender så det var bare at sejle lige igennem. 10.45 nu hedder den kun Maas vi sejler på. 12.45 ankom vi til Boxmeer, fik anvist en fin plads langskibs, fik at vide at hafemmeister holdt pause til kl. 14.00. Da vi meldte os godt 14.00 blev der serveret kaffe for os. Og vi fik at vide at der var grill i et telt i aften, skulle selv medbringe det spiselige. Gik en lang tur til den nærmeste by, lidt for lang efter min mening i denne varme. Grillede selv på båden, men gik sener op for at få noget at drikke i teltet, fik et par glas hvidvin, men forstod et kvæk af hvad de sagde. Og de var heller ikke særlig imødekommen, så vi listede ned i båden igen og fik et par små grønne. Vi har stadig sommer.

10 juni.   Afgang kl. 8.00 dagens eneste sluse i dag. Efter en time, kaldte op fik at vide at vi skulle benytte bagbords sluse, den begyndte straks at åbne og kort efter kunne vi som eneste båd sejle ind i en kæmpe sluse, vi følte os lidt alene, men også lidt stolt af at de satte hele apparatet i gang for vores skyld, blev hævet ca. 5 m. Lidt køligt indtil kl. 10 da kom solen frem og det blev varmt. Mødte en del store lægtere. Og en del små kabelfærger der krydsede frem og tilbage over kanalen. Ankom WSV De Mass Venlo kl 13.50. En ret stor havn, lagde til ved melde broen og vandre op til havnemester, en rar, men også meget omhyggelig ældre mand, som efter en del tastning på computeren, anviste os en fin plads, meget tæt på alt. Har gået en lille tur. Hen under aften er det blevet lidt køliger.

Sejlet 47 km.  Havnepenge 26,40 euro for to dage.

11 juni Over ligger dag her Venlo, sov længe. Og efter morgen kaffen , fik vi gang i cyklerne og kørte ind til byen ca. 3 km. Fik handlet i en Jumbo og kigget lidt på byen, tilbage til havnen, tror nok vi lidt heldig med at køre den lige vej tilbage. I eftermiddags blev i igen indhentet af Joyce og Finn. Og vi har sluttet dagen sammen med hygge og god vin.

12 juni.  Afgang fra Venlo kl. 8.00. Lidt køligt og overskyet. Første sluse kl. 9.20 igen som eneste båd i en kæmpe sluse. Mødte en sort Svane familie med et par unger. Igennem en sluse for at komme ind til Roermond, måtte ind til en lille bro og kalde slusen, ventede ca. 15.oo og da vi sejlede ind kom der yderligere 3 både. Ligger i Nautilus havn midt i byen, ankom her 12.10. En stor havn og også vist den dyreste siden Danmark. Igen en sort svane i havnen. Gik en tur i byen en rigtig hyggelig by. Vi bliver her en dag mere. Der ligger yderligere en dansk båd her i havnen, et ægtepar fra Gedser, som har deres Hollandske kanalbåd liggende fast i Elborg i Holland. Og tager så ned og sejler ud derfra.

Sejlet ca. 30 km. Havnepenge 40 euro for 2 dage.

13. juni. Vi havde en rigtig hyggelig aften i aftes, fik besøg af Marianne og Torvald, det danske par der også ligger her i havnen, fra Gedser, dejligt at møde mennesker som man klinger så godt med. De drager mod nord i dag og vi fortsætter mod syd i morgen. Har været lidt rundt i byen i dag en meget charmerende by, fik blandet andet besøgt den store Katedral, meget flot og imponerende. Fik købt en kædelås til vores nye cykler, så vi kan låse dem sammen på dækket, så skal man i hvert fald havde en boltsaks med, hvis man vil løbe med dem (tak for råd Birgit). Fik handlet lidt i Jumbo et supermarked her i Holland, vi er blevet meget begejstret for, stor udvalg af mange spænende vare.  Også til det negative, vi fik i morges besked om at en af sluserne på Ardenner Kanalen var kolapset, og man regner ikke med den bliver klar foreløbigt, og ja det var den vej vi havde planlagt at skulle til Paris,, øv øv øv. Så nu må vi til at finde en alternativ rute og lægge nye planer. Når der er også lyspunkter i går var der en sort Svane i havnen, i dag var der to. Kan i sove godt der hjemme, godnat.

14. juni.    Afgang fra Roermond kl. 8.35. Synes at jeg havde studeret kort ret grundigt, og havde fundet ud af at vi skulle samme vej ud som vi kom ind i byen. Men da vi lå i slusen ud af byen, var der en af de andre både i slusen der på lidt af en blanding af tysk og dansk  spurgte hvor vi skulle hen, jo vi skulle da til Maastricht, jamen det er den anden vej, når så var der altså en sluse og en udgang i den anden ende af byen. Når men vi kunne selvfølgelig også komme denne vej, blot en omvej og en stor sluse mere, denne var passeret kl. 10.45. Nogle ret store sluser og det var op, men med flyde pullerter, det er en stor hjælp, man skal bare havde fortøjret så kan man nyde turen op. Ind på Julianakanalen kl. 11.00. 3 sluse kl. 12.00 og den sidste kl. 13.40. Der var noget vejarbejde, eller det må jo hedder kanalarbejde flere steder her på kanalen, hvor vi måtte vente på mod sejlende lægtere. De sidste par timer af dagens sejlads, fik vi vores første regnvejr medens vi var på vandet. Vi havde 3 både foran os de prøvede alle at gå ind i den gamle Museums havn her i Maastricht, men da jeg havde set at der kun var få pladser, valgte vi at fortsætte. Så var der et sted midt i byen, hvor man lå langs et langt bolværk midt i kanalen, men her de lå i flere lag. Og da vi havde haft Leif i telefonen, lige inde vi nåede Maastricht og han havde anbefalet en lille havn ved en camping plads i udkanten af Maastricht. Denne fandt vi også , kun få pladser, men tre- fire mand og den kvindelige havnefoged stod i regnvejr og fik hjulpet os på plads, ligger langskibs næsten ud for klubhuset, kun med meget lidt plads for og bag, så vi må se om vi kan komme ud, ellers må vi jo skifte Nolds Havn ud med WSV Maasvogels i Maastricht. Forløbig betalt for to dage 25 euro. Fik at vide at der var gratis kaffe på terrassen kl. 10  i morgen. Vi ankom havnen her kl. 16.55, så afslapning resten af dagen. Vi har en gevaldig koncert fra frøer, meget hyggeligt.

15. juni   Overliggerdag her i Maasstricht, var til gratis kaffe og kage i klubhuset kl. 10. Sener ude at gå, fandt en Lidel og fik handlet lidt. Spiste i klubhuset til aften mørbradbøf med rødvinssovs. Når sidste nyt om vores tur vider frem mod Paris, har nu også fundet ud af at Sambra også er lukket, så ny rute skal findes, nu er det snart ikke sjovt mere, hvad tænker de på de Franskmænd.

!6. juni. Cyklede ind til centrum og fik oplevet byen. Birgitte og Ole meldte deres ankomst til aftensmad, de er på vej hjem fra Italien. Vi havde en rigtig hyggelig aften med ostefondue, rødvin og kirsh. De overnatter på et hotel i nærheden af havnen.

17. juni  Havde måske en lille smule ondt i håret, men stod alligevel op kl. 7.30 og ville gerne havde været tidlig afsted, men vi havde lige en nøgle, som vi havde givet 25 euro i pant for, som skulle afleveres, og havnemutter stod ikke så tidlig op på en søndag. Så kom først afsted 9.20, kom fint ud trods kun lidt plads. De første klipper titter frem nu. Ved første sluse, hvem lå der og ventede, Joyce og Finn, og vi måtte vente temmelig længe før der skete noget. Da vi sejlede blev der råbt og dirigeret noget med os og vi måtte helt frem ved siden af en lille lægter og vi havde et mindre vandfald lige foran båden. 12.25 kom vi ud på Meuse igen efter at havde sejlet et stykke på Albertekanalen . Ankom Liege kl. 13.00, der var fyldt godt op i havnen, men fandt dog en plads. Gik en tur i byen, der var et kæmpe marked, fik købt jordbær. Meget mere kommer der vist ikke til at ske i dag.

18. juni.    Afgang 7.50 Det første stykke af La Meuse i dag var meget kedeligt gråt, og med en masse industri langs ,kanalen. Den første af de to sluser i dag gik smertefrit, der lå en gammel hollænder båd og ventede da vi kom og kort efter blev der grønt og vi to både fik hele slusen for os selv. Anderledes ved sidste sluse der lå en stor lægter og ventede. Han gik ind og hollænderen fulgte efter, og vi tænkte at når han kunne være der så kunne vi også. Vi havde regnet med at han gik op på siden af lægteren, men nej han lagde sig lige inden for slusen til styrbord og så måtte vi over til bagbord, lige bag lægteren, havde kun et par meter til hans skrue. Så vi var lidt spændte på når han begyndte at bruge skrue men det gik helt fint med at holde MorgenFruen. Det sidste stykke her til Huy har været rigtig flot at sejle, meget grønt og frodigt, og nu med begyndende bjerge. Ankom Huy, 12.15, der lå allerede en dansk båd fra Fredrikssund, sener kom så Joyce og Finn og sørme om der ikke her i aften kom et ungt par med to piger, fra Julsminde, ind i havnen, de er på vej i en sejlbåd til Middelhavet. Så vi er ved at starte en lille dansker koloni her i havnen, Dannebro er også blevet hejst i havnen. Vi har været gående ind til Huy og fik handlet, ca. 2 km. Her i aften har der været en sand larm med bilhorn, Belgien har vundet 3-0, ved egentlig ikke over hvem.

19. juni. Sejlede fra Huy kl. 8.05. Vi var 3 både der gik ud af havnen næsten samtidig og alle med kurs mod Namur. 2 danske og en tysk. 2 sluser i dag som begge gik fint. Meget flot sejltur, flotter, flotter jo nærmer vi kom Namur. Ankom her kl. 12.35- Fin havn trods lidt uro når penicherne sejler forbi . Efter frokost havde vi vores danske naboer Joan og Leif på et glas Averna, og vi fik nogle gode råd om vores vider sejlads. De fortalte blandt andet om en tunnel vi skal igennem hvor man bliver trukket at en kabelfærge, men mere om det når vi når så langt. Der efter vandre vi op til toppen af Citadelet, som ligger på modsatte bred af havnen, en lidt hård tur, men udsigten var turen værd. Er inviteret til spisning hos Juyce og Finn, det er sidste dag i et stykke tid vi ser hindanden, nok ikke før Paris. De lader både ligge her i Namur i 14 dage, de skal hjem til noget fødselsdag, og vi sejler vider i morgen.

20. juni. Afgang fra Namur 8.40. Igen senere end  ønsket, men havde igen en nøglebrik til 20 euro, vi skulle havde afleveret, solgt den til sidst til Finn, og vi kom afsted. Sejlede lidt tilbage og ind på La Sambra. 4. sluse var vi igennem kl. 14.oo. Og så kom vores første uheld siden Gedser, Mette styrede og pludselig siger hun kom og se bagbords motor er varm, og rigtig den gav ikke kølvand, vi klarede så en sluse for en motor, kom godt ind, men var nær aldrig kommet ud igen, når ind til siden lige efter slusen, og så måtte motormanden igang, og ganske rigtig den havde gnusket impellen. Har til alt held reserver med, og det gik nogenlunde med at få skiftet, dog meget varmt. Ved ikke årsagen til at den blev varm, men håber det er en engangsforteelse. Når to sluser mere, dem alle sammen op og sammen med en  peniche . I Chaleroi drejde vi ind på kanal Charleroi-Bruxells. Lige før den første sluse på denne kanal lagde Penichen til og vi fandt ud af at sluserne lukker kl. 20, så vi måtte også pænt ind til siden og fik fortøjret, og der har vi så overnattet i nat, fred og ro og fuglesang. Det var en meget lang dag kl. var 19.45, da vi fik lagt til.

21. juni Lagde fra vores natlogi ved slusen 8.15, da der kom en pram som lige kunne være bagved, sluserne er nu ikke så lange. Medens vi lå og ventede, kom der endnu en sportsbåd, og stor var overraskelsen den var dansk, Og det var sørme Bodil og Alf som vi har mødt tidliger. Men allerede ved næste sluse lå der allerede en hollænder og ventede og da der kun var plads til to sportsbåde bag lægteren, blev de hægtet af. Her havde vi en af de dårligste slusninger, der var meget lidt plads bag lægteren, og vores teknik har været at Mette for fat med en for fortøjning, hvorefter jeg kan køre bagende ind og få fat med agter fortøjningen. Men i de her sluser er der ikke ødslet med fortøjnings muligheder, der er så langt imellem dem at det for os kun er muligt at nå  en fortøjnings mulighed, og her lærte vi så at vores fremgangs måde ikke duer, for Mette kan ikke holde den med for fortøjningen og resultatet var at vi pluselig lå uden at havde fat i noget og portene lukke bag os, så vi måtte hurtig frem for ikke at komme klemme, men det gik og vi fik fat. Men fra nu, når der kun er fortøjnings mulighed, så er det først med midter fortøjningen. Når en sluse til og kl. 13.45 lagde vi til i Snef lystbåde havn. Sener på dagen kom så også Alf og Bodil ind, og vi har her i aften været på et hyggeligt besøg til en snak og en skænk.

Sejlet 30 km.  Havnepenge 11 euro dertil kom strøm og bad.

22. juni .  Afgang Seneffe 9.20 efter at havde fået afleveret en nøglebrik. Hold kæft hvor har det bare kørt i dag. Først 11.00 kom vi til vist nok Europas højeste hejseværk, Scharnebeck hejseværk gå hjem og læg dig. 73 m. skulle vi her ned. Da vi ankom var en lægter ved at gå ind, og jeg kaldte og spurgt på mit bedste skole engelsk . Om vi mååte gå med ind og det fik grønt lys til. Efter vi havde lagt til, og de startede maskinerriet, gik der 5 minutter, så kunne vi sejle ud 73 m. nede. Det var godt nok imponerende. Når to sluser mere i dag 10 m. og 5 m. Begge var grønne da vi ankom og kunne sejle direkte ind og blev sluset som eneste båd. Nu er vi på Canal Nimy-Blaton- Peronnes. Klokken 13.15 ankom vi til havnen Mons. Igen her som i flere havne, kom vi ud for at vi er låst inde, det er også godt de passer på os. Men for at komme ud og komme i kontakt med havnefogeden skal man bruge en kode eller et kort, og dette kan selvfølgelig først få hos havnefogeden. Så kan man stå der og ruske tremmer, til der er en der forbarmer sig. Sener har vi været ude at handle, der var ca. 1,5 km. til en Aldi. Den tur måtte jeg så lige gå 4 gange, da jeg havde glemt penge første gang. Nu skal vi havde et fortjent bad, noget aftensmad også fortjent. Måske se lidt fodbold og så er den dag nok gået.

23. juni. Lagde fra kaj kl. 9.20, havde igen et kort som vi havde betalt pant på. Troede at vi havde 2 sluser i dag , men det viste sig at den første var nedlagt så det var bare at sejle lige igennem. Kanalen er blevet rimelig ren. I modsætning til La Sambra som vi sejlede på for et par dage side, aldrig har jeg set så meget affald i en kanal, tror den blev brugt som lodseplads. Flot vejr i dag slet ikke så koldt som man havde truet med og sol fra en skyfri himmel, dejligt sejle vejr. Når vi nåede dagens eneste sluse i dag lige før havnen vi havde bestemt os for som natelogi. Vi lå pænt og ventede, der var rødt lys, endelig blev slusen åbnet og der kom 3 sportsbåde ud, samtidig kom der en stor lægter bagfra, så da der blev grønt lys turde vi ikke sejle ind, men pludselig blev der råbt og vinket fra lægteren, den skulle ind til siden, hvor vi lå, de skulle ikke længer i dag, nok holde weekend. Så vi kunne sejle ind som eneste båd, En kvindelig slusevagt kom frem og spurgte os om noget, da hun hverken kunne tysk eller engelsk og vi ikke kan fransk, så opgav hun til sidst og gik hun hoverystende ind og startede slusningen, 12.5 m skulle vi ned. Havnen ligger lige mellem to sluser og måske styrede hun også den næste, så det var for at høre om vi også skulle med den, måske, måske ikke. Ellers går det fint i havnene, de kan som regel lidt engelsk , og ellers for vi bare et papir vi skal udfylde. Der var høj stemning i restaurationen hvor vi skulle melde os, man så fodbold og Belgien førte 3-1. I morgen forlader vi Belgien og sejler ind i Frankrig. Belgien har ikke gjort det bedste indtryk på os, alt lidt gråt og kedeligt, man bruger ikke tiden på vedligehold. Var i havn her i Peronnes 14.30

Sejlet ca. 30 km. Havnepenge 12 euro.

24. juni.   Træt af Frankrig næsten inden vi er kommet dertil, ja det kan i da lige tro. Lagde ud fra Perron kl. 8.30 lå ved den første sluse og fandt ud af at om søndagen starter slusningen først kl. 9. Havde fået at vide af Leif at 2 km. nord på kunne vi tanke disel, Tanken var der også men lukket om søndagen. Nå de to ting skal franskmændene ikke havde skylden for, da vi stadig er i Belgien. Hentede 60 l. i dunk, fra en tank på land. Nå tilbage igen ca. kl. 12 sejlede vi så  ind i Frankrig, fik skiftet gæsteflag, og alt var godt til vi kom til den første sluse imod Kanal St.Quenten, rødt lys og der skete ikke noget, prøvede at komme i kontakt med slusevagten, han prøvede at forklare os noget over VHF, men opgav og kom i stedet frem og vinkede os nærmer, for at få at vide at næste sluse var lukket indtil 6 juli. Hold nu kæft Paris gør åbenbart alt for at undgå besøg af os. Nå nu ligger vi så i Perrone igen, og skal så i morgen nordpå og en omvej på ca. 180 km.  Og ned til Canal du Nord, som vi eller var blevet frarådet på grund af meget tung trafik, men det er sidste mulighed mod Paris. En flink Belgier, der kunne lidt tysk og engelsk tog i mod os havnen, og han sørgede for at vi sammen med ham og konen, kunne få noget grill i restauranten, som eller havde køkkenet lukket om søndagen. Det smagte godt og i godt selskab. Og nu sidder vi så og sunder os lidt oven på dagen, det kommer vist til at koste et par Avernaer.

25 juni   Når lagde ud fra Peonnes endnu en gang 7.50 . Der var en tysker der gerne ville havde fulgtes med os, men vi havde misforstået hindanden, han skulle den vej vi oprindelig kom fra. Gennem første sluse 8.25 det er nu tredje gang, tror nok de er ved at være trætte af os. Fik tanket disel ved tanken som Leif havde anbefalet, 303 l. så har vi fulde tanke igen og nok til at nå Paris. 3 sluser og vi drejede ind på Bossuit-Kortrijk kanalen og i føtrste sluse her fik vi at vide at nu var vi Flanderen og hvis vi ville igennem de næste sluser så kostede det 40 Euro, når op med pengene, så fik vi også et fint flag. Gennem 5 sluse i dag, og lige før 6 lagde vi os ind til bredden, som natlogi. Gik en lille tur og fik handlet lidt i en nærliggende by.

26. juni Lagde ud fra vores gratis plads kl. 8.45. Efter en hård nat som jeg tilbragte det meste af på det lille hus, tror næsten aldrig jeg har haft så dårlig mave, skal nok skåne jer for nærmer beskrivelse. Første sluse ankom vi 9.30. Og jo selvfølgelig har der da været lidt sprog vanskeligheder, men her gik det så lige ikke så godt, den flinke slusemand ville forklare os noget, og tror egentlig han var  rimelig til engelsk. Men vi forstod altså ikke at denne sluse kunne vi godt komme igennem, men måske først 12.30 hvad vi syntes var lid lang vente tid. Han forklarede en gang til at denne sluse kunne vi komme igennem, når en stor lægter var kommet den anden vej og der var kommet en dansk båd til. Det var så Bodil og Alf som vi har fulgtes med en del af vejen og de kunne forklare at de var de næste 3 sluse r som kommer lige efter hindanden i Kortrijk, der kun slusede tre gange om dagen og var næste slusning først kl 12.30. Det var 3 meget gamle og små sluser, som blev betjent med håndsving, samme sluse mand klarede dem alle 3. Han lignede også en bodybilder. Når jeg fik en lille tiltræng morfar medens vi ventede. 3 sportsmåde kunne der lige klemmes ind. Ankom Halluin kl. 15.35 fin lille havn, tog lige en morfar mere, og havde det så nogenlunde, et bad friskede også. Havde Bodil og Alf til kaffe, hyggeligt. Gik tidligt i seng, og var enige om at i morgen skulle den havde et ordentlig nøk.

27. juni Lagde ud kl. 7.20. Flot morgen. Første sluse kl. 8.15, her skete en mindre katastrofe, jeg skulle lave et fint lassokast op om pullerten og hvad skete rebet tog min fine kasket med og den havnede i slusen, men en hurtig reaktion med bådshagen og den var reddet igen. 3 sluser mere hvor vi fulgtes med et par penicher, som var så flink at lægger sig ve siden af hinanden og så var der også plads til os. Ved den sidste sluse måtte vi ligge og vente lidt, der lå allerede en tysker og ikke længe efter kom også Bodil og Alf, og vi kom alle tre sportsbåde ind efter to penicher, det er nogle ret store sluser her på kanalen. Når da vi var kommet igennem slusen 15. 45 var vi enige om at vi ikke gad mere i dag, har også taget ca. 56 km. Og vi  var heldige kort efter var der et hak ind til bagbord, og hvad vist der sig ikke her de herligste ligge pladser i guds grønne natur. Efter en ankomst drink hos Bodil og Alf. Har vi grillet. Og nu for i ikke mere Mette vil ud at gå tur.

28. juni. Afgang liggeplads kl. 7.50 . 3 sluser i dag, vores mål i dag er Arleux hvor vi skal ind på Canal du Nord ca. 35 km.. Men det blev til en sluse mere 7 km. før vi fandt en ligge plads. En fin plads gratis og uden strøm. Vi havde vores nye benzin drevet generatar i gang i aftes, synes ikke den larmede så meget da jeg afprøvede den der hjemme, men jeg skal love for at man kan høre den når den skal til at producere el. Så den kan kun bruges når vi har langt til naboer. Men det er gået fint med at holde strøm nu to nætter. Var sammen med Bodil og Alf ude at handle i et stort supermarked, tror det Super U eller sådan noget lignende. Utroligt hvad vi slæber hjem, at to mennesker kan fortære så meget. Det skal dog siges at meget af det er vand og juice, der går noget til i den her varme. Gik tidlig i seng skal starte tidlig i morgen det bliver en lang dag.

29. juni. Afgang kl. 7.00 Bodil og Alf, en Belgier og os, efter første sluse sluttede der sig en stor Fransk båd sig til vores lille konvoj. 6 sluser alle op, nr. 6 var vi igennem kl. 10.05. Kl. 11.00 var vi ved Ruyaulcourrt tunnelen 4354 m. lang. Og det var med lidt bange anelser at vi nærmede os det mørke hul. Der var grønt lys så vi sejlede ind fik tændt lanternerne. Der var fint lys i tunnelen, og da vi første fik vendt os lidt forholdene så gik det fint. Da vi nåede lidt før midten blev den pludselig dobbelt bredte, men det var ikke for at vi skulle brede os, nej nu kom der både imod os, ret store penicher. Der kom så endnu en lysregulering og tunnelen snævrede igen ind til halv bredte. Efter en time, kunne vi sejle ud i solen igen. Så havde vi lige 5 sluser ned, som de seks første alle omkring 5 – 8 m. Den sidste var vi igennem kl. 15.00 og efter yderligere en halv times sejlads kunne vi dreje ind i havnen i Peronne. Der var fyldt godt op og havnen var heller ikke ret stor, men vi fik os kantet ind langskibs lige i begyndelsen af havnen og kort efter kom Bodil og Alf på vej ud igen de havde været helt inde i bunden, uden at finde plads, så foreslog at lagde si uden på os, og det tog de imod. Fik vores ankomst glas. Og Mette og jeg har så være ude og finde en Lidel. Leder efter de gode grill oste Lidel har der hjemme, men forgæves, det er ellers ikke ost der mangler her Frannkrig. Billeder for de sidste dage må i vente med, jeg er træt, og vil gå i seng kl. er 23.10 og det har været en lidt lang dag. Kan i sove godt der hjemme, godnat.

30. juni. Så er vi klar igen til en lang dag, lagde ud kl. 8.00, gik fint trods ikke ret meget plads. 4 sluser op, så en tunnel, men i dag dog kun lige godt en km. lang. Der blev grønt ved tunnelen næsten da vi ankom, men det virker lige som et trafiklys hvor der kun er grønt en vis tid, og da de foran var for langsomme, nåede den at skifte til rød. Før os 3 både der havde fulgtes, en englænder og så os to danske, kom med. Ca. et kvarter tog det at komme igennem. Så 4 sluser ned. Og vi er nu færdig med Canal du Nord, og ligger i Noyon, en lille havn, men fandt en plads helt i bunden. Ankom 17.15.Der står en fin el stander, men kunne ikke finde ud af at betale, gik på jagt efter et capatainerri, det hedder et havnekontor, vist nok hernede. Spurgte først et par ældre damer der sad og sludrede, de rystede på hovedet, men pludselig kom den ene med en lang forklaring, det eneste jeg forstod var noget med en bar, og hun viste med hånden at man skulle drikke, gad vide hvad hun var ude på. Når vider, der stod en dør åben i et hus og vi blev råbt an af en ældre mand med et kæmpe skæg. Vi blev budt inden for, foruden ham, så en kvinde og to hunde. Hvad vi søgte, jo et sted vi kunne betale for ligge plads og strøm. Jamen han var kaptajn og vi kunne bare betale til ham, med et stort grin. Nej han kunne forklare på en blanding af engelsk og fransk, at det var gratis at ligge i havnen, og strøm og vand skulle betales i en automat, med kort, visa.  Jeg fandt også automaten, men den ville hverken acepterer mit visa eller master kort,  ( der er nok overtræk på dem begge). Når vi prøvede et at de andre udtag på el standeren, bingo der var strøm, så nu må vi se hvor længe det vare. Vi tog afsked med Bodil og Alf vores veje skiltes nu, et godt følgeskab i en lille uges tid, hvor vi har høstet af deres store erfaring med at sejle på kanaler. For eksempel i dag måtte vi for første gang havde pløkkene i brug da der ikke var fortøjning muligheder ved et par pladser hvor vi måtte ligge og vente på en sluse. Jeg gik i gang med min fine gummi hammer, købt i plus butikken. Alf det kan du godt glemme alt om du kommer ingen vegne med en gummi hammer  her i Frankrig, så jeg fandt ud af hvad formålet var med den økse der fulgte med både. Det var bare en lille hjælp, vi har fået mange andre gåde råd. Og vi siger tak for dem alle og for godt  selskab. Vider i morgen til Compiegne, hvor vi skal samle Maria, Bjarne, Bertram og Sophie op på mandag, glæder os til gensyn, de skal så sejle med til Paris, og opleve denne sammen med os.

1- juli Start  kl. 8.15. Igen flot vejr, lidt kølig fra morgenstunden. Men det skal man ikke lade sig narre af. Her i eftermiddag var der 45 grader i salonen. Og sikker på den var over 30 grader uden for. Når 2 sluser i dag og kun 24 km. Ved anden sluse røg vi ind i en eller anden form for havne eller kanalfest. Alle både var pyntet med flag, rigtig mange flag, og der var en leben af folk ved slusen, med orkester og optog. Vi kom vider og kl. 11.30 sejlede vi ind i havnen her i Compigne. Godt fyldt, men der var lige en plads inden for og den snuppede vi. Vi har ikke fået lov at betale endnu, blev godt nok henvist til Capitain, en ældre gut. Men det kunne vi ordne i morgen, det er jo søndag og varmt. Mette ville gerne været i gang med at vaske der er maskine i havnen, men der skal bruges poletter, dem skulle han nok komme med, men da først i morgen. Og han så meget forskrækket ud da vi spurgte om det kunne blive kl. 8, han gik modvilligt med til kl. 9. Det er ikke de mest prangende sanitære forhold, et toilet og det er sørme i samme rum som bruseren. Nu er vi nok også blevet lidt forvent fra de andre havne. Gik en tur, fik handlet lidt i en lille lokal købmand. Fik købt lasange, så det har den stået på til aften. Har set fodbold Kroatien mod Danmark, møj vi tabte, tror vi skal øve os lidt i at skyde straffe.

2. juli Så er vi nettet igen efter nogle dage uden. Har brugt dagen i dag til at få vasket båd, og gjort lidt rent. Fik afregnet med Capitain for 3 dage og tre vaske 51 euro. Og Mette gik straks i gang med storvask, men blev lidt ked af det da den første vask tog over 3 timer, fandt så sener nogle programmer der var lidt hurtiger. Gik sidst på eftermiddagen på jagt efter en Lidel det lykkedes ikke selv om telefonen sagde at den fandtes. Måtte tage til takke med vores lille Marokanske forretning, hvor vi fik købt lidt ind til aftensmad. Ca. kl . 20 ankom Maria, Bjarne, Bertram og lille Sophie. Grillede og sluttede aftenen på agterdækket .Pragtfuld aften.

3. juli Slapper dag for alle. Var dog ude og finde et supermarked og fik handlet stort ind. Dejligt at få besøg hjemmefra, og se hvor meget Bertram er vokset.

4. juli Så fortsatte turen mod Paris. Blev i den første sluse belært af en kvindelig slusevagt, om at vi skulle kalde slusen op, ellers kunne vi måske få lov at vente i timevis, nå det må vi så huske, når de vil ha det på denne måde. 3 sluser i dag og vi lande på en gratis plads. 13,25, ved en hyggelig lille by Pont Ste-Maxence. Gik tur og så et gammelt Nonnekloster. Det er stadig meget varmt, der måtte godt blive skruet 5 grader ned.

5. juli Lagde fra 10.05. 3 sluser i dag, som i går alle ned og kun ca. 1,5 m. Så det er nemme sluser. Kl. 14 fandt vi igen en ligge plads ved en lille typisk fransk by, Beaumont-sur-Oise. Gik tur i byen meget op og ned. Bertram tog lige 40 trappetrin op til kirken, som desværre var lukket. Men så måtte han også bæres noget af vejen hjem, og endte med at falde i søvn på Bjarnes skuldre.

6. juli Afgang efter morgenmad. Jeg er efterhånden blevet god til at finde bagere rundt omkring, og kommer stolt hjem med friskbagt baguette. Kl. 9.25 var vi på farten igen. 2 Sluser, i den første sluse blev vi igen påmindet om at vi skulle kalde op, det havde jeg også gjort , men på en forkert kanal, når vi lære det vel. Kun ca. 25 km. i dag og kl. 12.30 sejle vi ind i Cergy havn, der var fyldt godt op, men der var en fin plads langskibs lige for. Var lidt spændte på om vi måtte blive liggende, men ingen problemer. Godt nok en dyr havn 29 euro for en nat, men så er alt inklusiv  Der er meget liv med bar og restauranter næsten hele vejen rund om havnen. Og Frankrig slog Uruguai 2-0, og der lå en English Pup hvor kampen blev vist på storskærm, skal da lige love for at man gik op i kampen, der blev sunget national sang hver gang der blev scoret.. Når i morgen er vi klar til at gå ud på Seinen.

7. juli Afgang kl. 10.05 efter fælles morgen mad. Kl. 11 gik vi ud på Seinen lidt svag modstrøm, men ellers gik alt fint, det er lørdag og ikke meget erhvervstrafik. 2 Sluser begge ca. 1.5 ned. Ville havde været ind på en side kanal, hvor der skulle være nogle ligge pladser, men desværre virkede slusen ind til sidekanalen ikke og vi måtte sejle vider. Kunne dog efter 6 km. komme ind fra den anden ende og fandt en ligge plads kl. 15.10. Stadig meget varmt noget over 30 grader. Da Bertram sov flyttede vi alle fire ned på badebroen, nogen af os nøjedes med at dyppe tæer, Bjarne hoppede helt i. Mette og jeg havde været på indkøb om eftermiddagen, Mette har efterhånden ikke den store tiltro til mine og min telefons evner til at finde indkøbs muligheder. Men det lykkedes til sidst, gik hos en rigtig slagter og bestilte 5 svinekoteletter uden at spørge om pris, tror jeg betalte for en halv gris.

8. juli afgang 9.15 , vider på Seinen, søndag og stadig fredeligt og roligt. Bjarne og Maria tog tjansen ved roret og kaptajnen kunne slappe af. Ankom Port Van Gogh ca. 14.00. Ingen pladser, alt var optaget af gamle både og store penicher der var omdannet til kontorer. Lagde os uden på en stor peniche, sener kom en Hollænder og fik lov at ligge uden på os. Jeg prøve forgæves at finde strøm, havde gang i fire forlænger ledninger, og da jeg endelig nåede frem til en elstander på en anden bro, virkede den ikke og jeg kunne rulle alle ledninger sammen igen. Alle var på badebroen Bertram pjaskede så vi blev våde.

9. juli Dagen startede med det obligatoriske besøg hos bageren efter et bagchette . Efter morgenmaden mødte en arogant franskmand op og ville opkræve havnepenge. Det skal lige siges alt var lukket i går havnekontor, restaurant og toiletter. Han startede med Hollænderne, som nægtede at betale, synes ikke de havde fået nogen service for pengene. De fik at vide at de kunne havde ringet, og så havde de fået at vide at alt var optaget, det synes de ikke rigtig de kunne bruge til noget, men hvis de ikke ville betale, blev politiet tilkaldt, vi var heller ikke stemt for at betale, men synes da heller ikke vi gad ligge der og vente på politiet. Hollænderne fik så forhandlet sig frem til halv pris og det samme tilbud acepterede vi så også, men med protest og sure miner. 13 euro for ingen ting. Når det skulle ikke ødelægge vores gode humør, vi skal til Paris i dag. Afgang 9.30 med spændte forventninger. Noget mere trafik i dag og især da vi nærmede os Paris et hav af turistbåde alle fyldte med turister, og her kom vi i vores lille Morgenfrue, forbi Eiffeltårnet, Notre Dam og mange andre spændende ting. En fantastisk oplevelse at sejle ind til Paris og se tingene fra vand siden. Mange utrolig flotte broer. En sluse, og kl. 13.10 kunne vi kalde Port Arsenal havnen op og sige at vi gerne ville sluses ind i havnen. Bjarne havde ringet i går og bestilt plads. Så vi blev lukket ind og anvist en plads. Vi skal lige ud og finde noget mad, mere følger. Har været på havnekontoret og bestilt for en uge, så var en dag gratis. I alt 253,32 euro, men så er alt også med, undtagen vaskemaskiner, og så lige midt i Paris og 5 mennesker. Vi har fået en plads på venstre bred, men lige ud for toiletter og bad. Glæder os til de næste dage. Har klappet MorgenFruen og sagt tak for at hun har bragt os helt her til Paris.

 

10 og 11 juli har her i to dage taget tur bussen, hvor man kan hoppe af og på som man lyster. En rigtig god måde at opleve Paris på, man for set en masse og fornemmet stemningen og atmosfæren i byen. Trætte og fyldt med indtryk når vi er nået tilbage på MorgenFruen.

12 juli Stod den på Eifelltårnet, dejlig at ha´Bjarne med som rejseføre. Han er en ørn til at finde vej og finde ud af Metroen. Mette og jeg blev på anden etage, medens Maria, Bjarne og Bertram tog den helt til tops.

13. Juli. Besøg i Notra Dam, stor og meget flot, nogle flotte glasmosaikker.  den ligger i gå afstand fra havnen. Om aftenen tog vi igen Metroen til Eifeltårnet og oplevede det med lys på og hver fulde time fra kl. 22 startede et lysshow med stjerne der blinkede fra top til tå. Godt trætte var vi tilbage på båden kl. 1.30. Vi havde et lille stop på vejen hjem hvor der røg et par Irsh Coffe indenbords.

14. juli Det var tid til en slapper dag efter et ret hårdt program for ældre mennesker, så vi blev på båden og fejrede Bastille Dagen. Vi havde om formiddagen en flot opvisning af mange forskellige flyvemaskiner lige over havn, sluttende med mange forskellige helikoptere. Den flotte militær parade på Champs-Elysees kunne vi følge i fjernsynet. Vi troede at alle forretninger var lukket i dag, men jeg fik da vores morgen Baquette hos den lille lokale bager. Og da Mette og jeg gik en tur sener var en del foretninger åbne endda sent. En fin aftentur over Bastille Pladsen ned af nogle hyggelige gader og over Plads de Voges. Dagen sluttede som sædvanlig med en Pasties på agterdækket.

15 juli. Tog Mette og jeg ud på egen hånd, Maria, Bjarne og Bertram ville finde et loppemarked, vi tog derimod vandrestøvlerne på og gik til Luxembourg Haven. En dejlig oplevelse, mange flotte blomster. Og en fornøjelse at se hvordan Pariserne udnytte et hvert grønt åndehul, nogen sidder bare og nyder solen, andre læser, spiller skak, eller man har bredt tæppet ud og nyder frokosten i det grønne. Godt trætte vendte vi tilbage til MorgenFruen vist nok efter en lidt lang omvej, vi havde jo ikke rejseleder på i dag. Sener så vi finalen mellem Frankrig og Kroatien, håbede selvfølgelig på Frankrig, men for natte fredens skyld, var det måske nok bedst at Kroatien vandt. Men det blev nattesøvnen der røg Frankrig vandt fortjent 4-2. Og skal da lige love for at det blev fejret. Kl. 5 om morgnen var der stadig strøm på batterierne, og tude koncert kunne fortsætte.

16. juli. Havde vi så ligget den uge i Port Arsenal, som vi havde booket. Så efter morgenmad, lidt indkøb. Fik vi afregnet med havnen, de ville først havde penge, når vi sejlede, for som de sagde der er sluse i begge ender, så vi kunne ikke stikke af fra regningen. Havde fået byttet den blå gasflaske i havnen, så nu har vi 2 fulde flasker igen. Kl. 11.15 kastede vi fortøjningerne efter en begivenhedsrig uge, kom igennem slusen og ud på Seinen. efter en times tid drejede vi ind på La Marn og efter 3 sluser og en tunnel på lidt over en halv kilometer, var vi ca. 13.30 ved vores nye havn Joinville de Port. Lagde os på en fin anlægsplads, fandt Capetainerriet, hvor en meget sød kvindelig havnefoged fortalt at vi kunne godt blive liggende ved den kaj i to dage, men vi kunne kun få strøm hvis vi havde en bestemt addapter, og selvom jeg ellers syntes at vi er godt udrustede med forskellige addapterer, så havde vi altså ikke lige denne. Og måtte så flytte ud og ligge uden på en fastligger båd her kunne vi blive de fire dage vi tænker at blive her. Bjarne skal torsdag tilbage og hente bilen i Compeign og fredag drager de så atter hjemad. Det bliver lidt tomt og meget vemodigt. Der er stadig gode tog forbindelser ind til Paris herfra, 10 minutter og vi har forbindelse med Metroen. De tre ung drog til Luxembourg Haven, de to gamle slappede af og gik ud at spise på en restauration lige ved havnen.

17. juli. Efter morgenmad drog vi i samlet flok til stationen, og kørte til Momatre, hvor vi besøgte Sacre- Coeur Kirken. Den ligger højt hævet over Paris. Og der er en fin udsigt over Paris. Et imponerende bygningsværk og også meget flot inde. Maria, Bjarne og Mette tog de mange trin op til tårnet. Bertram og morfar blev nede, mine ben er efterhånden godt brugte, af den meget traven. Efter at havde ind snuset lidt af stemningen på Montmartre, nydt en pitza, vendte vi trætte hjem. Grillede og gik tidlig i seng. Fik ikke engang vores obligatoriske Pastis.

18. juli. Pigerne er taget på shopingtur, Bjarne og Bertram er draget til Paris for at finde en stor legeplads. Og jeg slapper af i båden og plejer mine ben. Efter at alle var hjemvend drog vi ud i byen og spiste på en Peruansk restaurant, spænde mad. Og Maria og kunne mindes deres tur til Peru.

19. juli Bjarne drog med tog tilbage til Compeign efter bilen, den stod der til alt held og startede også. Ca. kl. 14 var han tilbage, havde fået lov til at stille den ind i den aflåste gård. Så var der heller ikke så langt at gå med al bagagen. Mette og jeg havde været ude at handle, da vi nærmede os spisetid ytrede Maria og Bjarne ønske om at gå ud og spise alene, men det var kun til de hørte at vi havde købt ind til grillet laks og grillet kæmpe rejer. Sener fik vi lov til at  putte Bertram og de gik ud for få en drink eller to. Det er jo sidste aften.

20. juli formiddagen og lidt af eftermiddagen gik med at pakke bil. Og kl. 14 blev der krammet og vinket farvel. Der var vist en lille tårer i øjnekrogen hos os to gamle. Pludselig var der blevet meget stille på MorgenFruen. Vi skyndte os at starte op, noget skulle der ske. Sejlede dog kun ca. 5 km. til den næste havn, hvor vi kunne få tanket disel, ved en automat med kort. Her blev vi liggende natten over, en ret dyr havn, uden den store komfort 26 euro. Mærkelig som der er forskel fra havn til havn. Fik en god byge om aftenen, der friskede kort.

21. juli. Afgang fra Port de plaisance de Noget kl 8.10, det er behageligt at sejle de første timer, når vi kommer lidt tidlig afsted. Allerede ved 11 tiden er der meget varmt på agterdækket. 4 sluser og en lille tunnel i dag. Tunnelen kun på 300 m. så den var vi hurtig igennem. Så Isfugle et par gange, det er de første på turen, håber ikke det bliver de sidste. Kl. 14.30 var vi fremme i Meaux, kunne kigge ind til nogle fine anlægsbroer, men der var lige en bro imellem dem og os, og den kunne vi ikke komme under. Hurtigt fik vi lagt kalechen ned og vi kunne lægge til godt hjulpet af et par letter beruset franskmænd, de lå på broen ved siden af og var sammen med konerne i gang med et større reje pilnings gilde, og det krævede noget Hvidvin. En fin plads med strøm. Og ganske gratis. Var en tur rundt i byen, en meget hyggelig, typisk fransk by. Besøgte en meget stor, flot kirke. Grillede og hyggede om aftenen.

22. juli Afgang 8.40. Havde lidt besvær med at få kalechen op igen, efter vi var kommet under broen igen, men det lykkedes. Så igen Isfugle. Kun to sluser i dag, begge hurtig klaret, i den sidst fik vi udleveret en remote control, så nu skal selv til at klare sluserne. Ankom La Ferte kl ca. 14. Der skulle være to gratis anlægspladser i følge vores kort, med strøm og vand. Da vi ikke kunne se nogle af delene ved den første, hvor der ellers var nogle fine pontonbroer, sejlede vi vider til den næste plads som lå i en lille sidearm, men alt optaget og hvis vi lagde os udenpå nogen ville vi spærre det hele så smal var sidearmen. Når tilbage til den første plads, havde for første gang lidt problemer med at få lagt til, temmelig meget strøm, men det lykkedes. Meget fredelig sted synes, dog uden strøm kunne se at der en gang havde været strømstandere, men af hvilken grund de var pillet ned, ved vi ikke. Det med freden varede kun kort, broerne her var åbenbart samlingsted for byens ungdom, der blev badet med meget skrig og larm, der blev solbadet og røget vandpibe. Men alt forgik i god om ikke ro så orden. Ved 22 tiden forsvandt de sidste og der faldt ro over pladsen, vi lå nu 3 både, en fransk en belgier og os.

23 juli afgang 8.40, ankom 9.45 til den første sluse, som vi selv skulle aktivere, kunne bare ikke finde nogen stander prøvede at kalde slusen da den i vores kort stadig stod som betjent, men der skete ikke noget. Lagde til ved en lille bro før slusen gik i land og hen for at kigge på slusen. For sjovt skyld pegede jeg på slusen med remoteren og vupti begyndte en lampe at blinke som tegn på at vi havde aktiveret slusen, når hurtig tilbage til Morgenfruen og kort efter var der grønt og vi kunne sejle ind, lægge til og løfte en blå stang, som satte slusningen i gang. Næste sluse på samme måde, og derefter, var der skilte på land som vi skulle pege på. 4 sluser i dag, alle var vi som de forgående dage alene i. Det er så få både vi ser på floden, højest en til to møder vi om dagen. Heller ikke nogen erhvervstrafik. Ankom Chateau-Thierry kl. 14.20 efter 40 km. Vi har efterhånden fundet ud af at vores kort ikke er helt op to date. Den plads kortet viste og som vi lagde os på, viste sig at være ændret til en privat plads for fastligger. Den for gæster lå lidt før men allerede fyldt godt op de lå i lag, blandt andet en dansk sejlbåd fra Kolding, som vi også mødte i Paris, de er på vej til Sortehavet. Når da en flink fransk fasligger, hørte at vi kun skulle ligge en nat fik vi lov at blive liggende og han var meget hjælpsom med at skaffe strøm, efter flere forsøg fra en gammel stander, blev det fra hans båd. han ville ikke havde betaling, så det måtte koste en dansk Stenøl og en flaske rødvin fra det nærliggende supermarkedt Efter en morfar, fik jeg en sluder med danskerne de var på vej ud på cykeltur, vi forserede derimod en masse trapper op til ruinerne af slottet, der var ikke så meget at se på, men flot udsigt. Var lidt rundt byen, igen en hyggelig by.

24 juli. Afgang 7.40 Flot morgen. Både i går og i dag har vi  sejlet langs vinmarker, men vi er jo også i Champange distriktet. Det er flot at se vinmarkerne strække sig næsten endeløst op af sidderne langs floden. Kun 2 sluser i dag, ved nr. to blev vi indhentet af en fransk båd og ligger nu sammen med den her i Dormans plus tre engelske både. Pladsen her ligger i forbindelse med en campingplads, og vi kan benytte toiletter og brus på pladsen. 10 euro med el, vand og bad. Det er da noget man kan forstå. Har fundet ud af at vi kommer til at investerer i et nyt landstik, mange steder er der samme landstik som vi bruger, men nogle steder et almindeligt 3 benet stik som vi kender hjemmefra, men bare med den forskel her er er to huller og et ben. Vi ligger rigtig godt men med støj fra en jernbane lige på den anden side af floden og en kirkeklokke der slår for hvert kvarter, men vi er blevet lovet at den stopper om natten. Så er jeg med igen, hvis nogen har været forgæves inde at kigge, men har ikke haft net nogle dage.

26 km.

25. juli. Stod tidlig op kl. 6.45, ville tidlig afsted, dels fordi det er rarest at sejle lidt tidlig, dels også for at få en plads i Epernay. 3 sluser i dag alle med skrå vægge, men så har man lavet en lille flyde bro hvor man kan lægge til, en båd. Vi har i dag sejlet flere steder med vinmarker på begge sidder af floden. Der må blive produceret rigtig meget vin og champange. I den sidste sluse skulle vi aflevere vores fjernbetjening, så var lidt spændte på hvordan de næste sluser skulle betjenes, men det fik vi set lige hvor vi drejede mod Epernay. Den sluse vi skal igennem når vi skal vider kunne vi se skulle betjenes med en stang der hænger ned over kanalen, som skal drejes for at aktiverer slusen. Blev taget imod i havnen af en meget venlig kapitain, men også meget talende og kun fransk. Vi fik en god plads, selvom vi ikke havde bestilt, der er kun plads til 14-15 både. Da vi havde fortøjret, fik vi besked på at vi skulle komme med op og drikke, vi var kommet samtidig med et par fra Australien. Så blev der ellers åbnet en flaske Champange, og vi blev budt velkommen. Vi fik også et adgangskort til et Champange hus, med rundvisning og smagsprøver, så vi bliver en dag ekstra. Mette gik straks i gang med vaskemaskinen, to holde kogevask, og der er ingen tørretumpler, Så vi har tøj til tørre over alt på båden. Når i den varme her tørrer det hurtigt, da jeg kiggede i eftermiddags, viste den 32 grader. Nu kl. 20 viser den stadig 32. .Slut for dag, fortsættelse følger.

26. juli. Overligger dag her i Epernay, vi har i formiddag besøgt Champange huset De Castellane, en god oplevelse,  os to alene fik en sød ung kvindelig guide, der viste os rundt en time, flydende både engelsk og tysk, så lidt af det forstod vi. Så og fik forklaret produktionen og var i kældrene hvor Champangen bliver opbevaret og lagret. Kan ikke huske hvor lange, men der var flere km. gange  under byen. Desværre ingen billeder, batteriet var fladt. Sluttede af med smagsprøver, og måtte naturligvis havde et par flasker med hjem, hvis de holder så længe. Lige nu sidder jeg i klubhuset og skriver nettet rækker ikke til bådene, kiggede lige på termometeret, da jeg gik forbi 35 grader i skyggen. Havnefogden er en rigtig hygge fyr, det er med hånd hver gang man mødes. Havnen lukker ned 21.30, så stiller han sig et centralt sted og råber godnat til alle bådene hyggeligt. Desværre kun fransk, men vi nikker og lader som vi forstå

27. juli Var pænt oppe i sige farvel til havne fatter. Afgang kl. 7.35. 5 km. tilbage og ind på Canal lateral a la Marne, en kanal der er gravet parallelt med floden La Marne, en ret smal og lige kanal og med en masse grøde og vandplanter. 7 sluser og en bro der skulle åbnes for os. Alt betjent med den her stang der hænger ned midt i kanalen drejes for at aktivere, når man så har lagt ti,l skal en blå stang løftes og slusningen er i gang. Kl 14.25 lagde vi til i Chalons-en-Chapagne, fik en god plads ved flyde broer. Vi er jo stadig i Champagne disriktet, så da vi var på havnekontoret for betale, 11 euro for alt, blev vi inviteret til prøvesmagning kl. 18. Og vi kom naturligvis to forskellige Champagner fra huset N. Potié, og vi fik flere glas af hver, vi skulle jo være sikker på hvilken der var bedst. Vi var også på en lille byvandring, hyggelig by, besøgte en stor Katedral, flot med mange flotte glasmosaikker. Fik handlet lidt på vej hjem, utroligt hvad vi slæber hjem af drikke varer, ja rolig, vand og æblejuice. Der skal noget til i varmen 37 grader i dag.

28. juli Igen tidlig afsted 7.45 sluserne på denne strækning åbner kl. 8.00. 8 sluser i dag, har været heldig næsten alle blev hurtig grønne, det er ret smalle sluser, så det er om at holde tungen lige i munden. Der er begyndt at komme lidt klipper og bjerg vægge langs kanalen. Kl. 13. 05 efter 35 km. lagde vi til i Vitry-le Francois, smal indsejling, men igen fine flyder broer. Stor var vores overraskelse, da vi lagde til ved siden af en dansk sejlbåd, fra Århus. Et par søde mennesker, men også lidt triste, de havde været på vej samme vej som vi skal, men måtte vende om på grund af for lidt vand, de stikker 1.40. Han skal hjem om en uge og begynde arbejde, så de skal pludselig havde fundet vinterplads til båden. De havde ellers aftale langt nordliger om optagning og opbevaring i hal i vinter. Var en tur i byen i eftermiddag flot torv, byport og kirke. Gik til aften ud at spise på en Indisk restauration, fik en dejlig ret med noget lam i noget krydret sovs. Næste strækning starter sluserne først kl. 9.00, så vi kan sove lidt længe. Er lidt spændte på om det manglende vand i kanalen længer, fremme kommer til at berøre os, håber det ikke, vi stikker jo kun knap en meter.

Havnepenge 11 euro for alt. Der bliver gjort rent efter hver gæst der har været i bad.

29 juli. Har ikke haft net adgang meget længe, må se om jeg kan huske lidt tilbage. Afgang kl. 8.50 syv sluser i dag og det går opad, kan godt fornemme at der ikke er så meget vand, og der er også meget grøde i kanalen, forskellige vandplanter. Ankom Pagny-sur Saulx kl. 12.30. Mette var ude at plukke brombær, to glas blev det til.

30. juli. Afgang kl. 8.50. Vi skulle i dag haft klaret 25 sluser, men måtte opgive de sidste 4 stk. Vi var blevet forsinket flere gange af sluser der ikke virkede, så vi måtte kalde hjælp. Det startede med at remoteren som vi havde fået udleveret ikke virkede, fik den skiftet.  Ved sluse 20 måtte vi vente temmelig længe på hjælp, og vi kunne se at vi ikke kunne nå de 25 stk. inden kl. 18 hvor sluserne lukker. Så vi stoppede lige før sluse 22 ved en ligge plads 17.45. Lidt trætte, alle sluser er op, imellem 2-3 m. Og der skal holdes godt fast i rebene, når vandet kommer væltene ind.

31. juli Afgang kl. 8.15. Vi startede med en bro i forbindelse med en sluse. Slusen åbnede, men broen først kl. 9. Gad kun de fire sluser som vi manglede i går. Ankom Bar-le Duc kl. 10.15. Gik aftentur, hyggelig by, fik en stor Pasties på en fortovs cafe. Det er åbenbart sådan at havne tiltrækker unge larmmene mennesker, vi har nu været ude for i flere havne, at der øl drikkerig og høj musik.

1 august. 15 sluser i dag, meget varmt, der skal noget væske til. Mette drikker vand jeg æblejuice. Sluserne er gået rimeligt i dag, har dog måtte bede om hjælp et par gange. Ankom Ligny-en-Barrois stor fin havn og vi var eneste båd. Sener kom der dog et par ombyggede penicher, en englænder og en fransk. Og det var ikke gode nyheder de kom med, de havde begge været på vej op til Tunnel de Mauvages, men havde måtte vende om på grund af for lidt vand og for  mange planter, så det var med bange anelser at vi så frem til morgen dagen. De stak begge mindre en os. Var rundt at kigge på byen, en lidt trist by.

2 august. Start kl 8.45 allerede ved første sluse var der problemer, men to søde VNF folk kom til hjælp. Og deres første spørgsmål var hvor dybt vi stak, dette forstod jeg ikke i første omgang, så han tegnede en båd med vandlinje, vi fortalt at vi stak 95 cm. Og glade var vi da de sagde ok til vi kunne fortsætte. 24 sluser i dag, igen alle op og det er stadig meget varmt, så hårdt arbejde. Men de fleste som en serie, hvor de skiftede automatisk og var grønne når vi kom frem. 23 km i alt så der er ikke langt imellem sluserne. Ankom en liggeplads lige før tunnelen kl. 17. Fik at vide i den sidste sluse,at vi selv skulle sejle igennem, men slusevagten her ville komme kl. 9 på cykel og følge os igennem tunnelen.

3. august. Turen startede fint i tunnelen, 4,877 m. Der var ikke så meget lys så Mette stod og lyste med vores projektør. Ca 1 km før vi var ude fik jeg kigget på temperatur målerne, og den en motor var meget varm, resten af turen på en motor. da vi kom ud af tunellen var man i gang med to maskiner med at rense et stykke kanal, en klippede og en rev det sammen. Med møje og besvær kom vi ind til siden, og i gang med at skifte impel, den var godt gnusket. Det var en varm omgang, men vider. Efter 2 sluser blev den anden motor varm, når ind til siden igen og i gang med impel skift igen, godt vi fik ekstra forsyning med fra Ole. Den så dog ikke ud til at fejle noget, så hvad kunne så være galt. Vi var hele dagen blevet fulgt af søde folk fra VNF, og havde da også fået et telefon nr. til en mekanikker. Jeg ringede op, og det er altså ikke nemt at kommunikere når dem i den anden ende kun kan fransk. Endelig kom dog konen til telefonen og hun kunne lidt tysk, så vi mente at vi havde fået gjort os forstålige, og der ville komme hjælp i løbet af en time. Der gik 1 og næsten 2 uden hjælp, i mellemtiden havde jeg skruet slangen af fra bundventilen og op til søvandsfilteret, og tømt den for skidt. Det hjalp lidt, og der kom så meget kølvand at vi kunne humpe os to sluser længer frem til en anlægsplads. Klokken 19.30 ankom en varevogn, og det viste sig sørme at være den ønskede mekanikker. Han havde et tryklufts anlæg med, og fik blæst begge kølvands systemer igennem og vupti der var kølvand igen, Glade var vi, dog ikke over prisen 160 euro, lige ned i foret. En lang og besværlig dag var slut.

4. august. spændte startede vi op om morgenen, men alt synes at fungere, og efter tre sluser, blev vandstanden bedre vi havde lige pludselig en meter under kølen og heller ikke så meget beplantning. Efter fem sluser og næsten 20 km. uden sluser. Lagde vi til i Pagny-sur-Meuse, for at få tanket op af drikke varer. Fandt dog ingen forretning, så måtte  ind i en grillbar og forsyne os. Efter en tunnel på 866 m. og 12 sluser ankom vi til Toul. Fin havn, med musik om aftenen rigtig samba rytmer. Vi er glade for at vi fik lov til at komme igennem, alternativet havde været at vi skulle havde blevet liggende og vent på regn, meget regn, eller at vi skulle havde været hele vejen tilbage og gennem Belgien, samme vej som vi kom til Paris.

 

5 august. Overliger dag, trængte til afslapning. Joyce og Finn kom i havn om eftermiddagen, og de kunne fortælle at de var sidste båd der havde fået lov at komme igennem, og vi altså næstsidste båd. De havde stået på grund to gange før en sluse, og var blevet hjulpet af folk fra VNF. Var i formiddag ude at handle i en Spar. Og har ellers kigget lidt på byen og naturligvis besøgt den lokale kirken.

6. august. Sejlede fra Toul til Pompey. Fik efter nogle sluser følgeskab af Joyce og Finn. Bred flod, masser af vand og meget store sluser. Ankom en fin liggeplads her, hvor der skulle være det hele, fandt da også el stik, men måtte havde al vores ledning rullet ud for at nå. Toiletter og brus fik vi aldrig set der var låst, der stod i vores kort at nøgle kunne hentes i nr 46, men igen her kendte til nogen nøgle. Noget af det første der sker når vi har lagt til er ned på badebroen og blive afkølet, det er meget varmt, og de sidste 10 dage har vi sejlet med kalechen lagt ned på grund af brohøjden kun er 3.5o m. Men nu kan vi få den op igen, det giver lidt skygge. Gik sammen med Joyce og Finn ud for at spise, det viste sig ikke nemt at finde, næsten alt er lukket om mandagen, fandt dog til sidst en lille grillbar, med en gemyttelig Tyrker, som serverede en fin bøf med pomfritter. Fik en godnat drink på Imaq.

7. august Sejlede fra Pompey 9.00, ankom Pont-a-Mousson, efter kun to sluser, det er jo luksus med så få sluser. Meget varmt, hurtig ned på badebroen og en svalende dukkert. Ca. kl 19 kom regnen sammen med torden og megen blæst.

8. august. Afgang 8.35 ankom Metz 12.35. Det har regnet og tordnet en del af natten. Og luften er blevet renset lidt, temperaturen er faldet til 25-26 grader. Også kun to sluser i dag, til gengæld nogle stor sluser 176 x 12 m. og bliver sænket 4-8 m.

9 og 10 august overliggerdage her i Metz. En meget flot og spænende by. Vi har gået ture, vi har kørt rundt med et lille tog. Besøgt Katedralen, en af de flotteste vi har set indtil nu. Spist pizza med dessert for 10 euro pr. person. Været gennem det store marked. Handlet i et stort indkøbscenter i flere etager under jorden. Besøget her i Metz sluttede af fredag aften med et fantastisk flot lysshow på 20 minutter ved havnen med springvand og musik til. Derefter ind til Katedralen og se et anderledes, men lige så flot lysshow, hvor hele katedralen blev oplyst, der kommer billeder fra byen og lysshowene. Natmad da vi kom tilbage kl. o.30 til Morgenfruen. Nogle rigtig dejlige dage her i Metz er slut, vi må videre, men en by der stærkt kan anbefales.

11. august.  Afgang Metz kl 8.40. Planen var at sejle til Thionville, hvor vi ankom 13.00. Lagde til ved nogle fine flydebroer, sammen med en englænder vi havde fulgtes med det meste af vejen. Han spurgte om vi havde tænkt os at overnatte her, hvilket han ikke ville anbefale, da pladsen var kendt for, at unge mennesker larmede og kunne finde på at kaste sten på bådene om aftenen. Efter dette kastede vi fortøjningerne igen, og tog det sidste stykke til Luxemburg. Efter 42 km. kunne vi sige farvel Frankrig og goddag til Luxemburg på  den ene side og Tyskland på den anden. Passerede Schengen uden at lave nogle aftaler. Ankom til Schwebsange kl. 17.20 efter en lang dag. Fik lidt skideballe på havnekontoret over at vi ikke havde anmeldt os og bare lagt os ind på en plads som bestemt ikke var for gæster, så ned at flytte båden over til en mur, hvor pladserne var for gæster, meget langt til toiletter og også en ret dyr havn, men havde bestemt os for at blive en dag ekstra. 6 sluser i dag, der findes både et stort og et lille kammer, men det lille for sportsbåde er kun 3.30 bredt, og da vi er ca. 3.8o, må vi benytte det store, det kan koste lidt ventetid, da erhvers bådene kommer først.

12 august. Overliggerdag, fik cyklerne frem, tog turen op i bjergene, gennem vinmarker, ikke noget problem når der er el på cyklerne. Har for øvrigt fået købt to cykelhjelme. Så nedad med 40-45 km i timen. Tog igen om aftenen en tur langs Mosel til Schengen.

13. august. Afgang kl. 10, efter at havde fået fyldt diesel 421 l. pris 471 euro. Det billigste vi endnu har tanket. 2 sluser, lidt dryp et par gange under turen, men ikke noget af betydning. Ankom Konz klokken 14.40. Havde kun tænkt os en enkel overnatning. Men et par Englænder, som vi nu har mødt nogle gange, snakkede så varmt for havnen og at man tog et tog tæt på havnen til Trier, så vi var hurtig overtalt. Gik ud og handle, skal altid bare havde nogle småting og kommer slæbende tilbage med taske og rygsæk fyldte.

14. august overliggerdag. Tog toget til Trier, og blev bestemt ikke skuffede. Det er Nordeuropas ældste by. Gamle bygninger fra romertiden, og også mange flotte huse af nyrer dato. Tog også her et lille tog rundt, fik set en masse, fik ikke hørt så meget af information, da der sad to Hollandske familier bagerst, med nogle meget larmende børn. Og vores bøn om ro hjalp kun i få minutter. Ca. kl. 15 var vi trætte tilbage i MorgenFruen.

15. august. afgang Konz kl. 8.15 efter at havde afleveret nøgle til porten ud fra havnen. Havnefoged her kan stærkt anbefales , hyggelig og ikke noget med pant for nøglen, i lægger den bare på bardisken når i sejler, dejligt med lidt tillid. Ankom Mosehertz kl. 11.55. Vi har nu i flere dage sejlet i den flotteste natur, man kan næsten ikke se sig mæt i bjerge, vinmarker og små hyggelige byer langs floden. Moselhertz var en lidt sjov oplevelse, der lå nogle både udenfor havnen, men vi prøvede at stikke snuden inden for, og der var et par pladser lige indenfor, ellers så det ud som havnen var fyldt op af fastligger. Men vi tog den ene af pladserne, gik op for at melde os, alt var lidt rodet, men rodet på en hyggelig måde. Receptionen var en lille hyggelig gårdhave med vinranker, appelsintræer, og en lige så hyggelig restauration. Og så dukkede alletiders søde kvindelig havnefoged op, ja der var jo ikke så mange pladser at vælge imellem, så hun vidste hvor vi lå, og der kunne vi godt blive. Penge ville hun først havde når vi sejlede, først da kunne hun se hvor meget strøm vi havde brugt, morgenbrød på bestilling. Vi gik derefter en meget lang tur helt til tops på det nær liggende bjerg, en hård men flot tur og hvilken udsigt, fik også smagt lidt på druerne, nogle sorter var begyndt at modne. Ned igen og kl. 19 gik vi op for at spise, blev meget hjertelig modtaget, der var ikke noget menukort, man kunne vælge mellem noget hun vist nok kaldte pflankukken og så pizza, Da vi ikke lige viste hvad det første var, synes hun at vi skulle prøve begge dele, det gjorde vi. Det første viste sig at være et stort spækbrædt, med tynd bagt bund, fyld af noget yogurt tror vi, derpå en masse forårsløg og baccon. Smagte fortrineligt. Vi bad om to glas rose vin, men det kunne ikke betale sig sagde hun så vi fik en hel flaske. Når da vi var kommet gennem første ret og faktisk var ved at være mæt, så kom en stor pizza også rigtig god, og vi fik da også næsten spist den. For at det så ikke skulle være løgn så kom hun med en stor dessert i form af en nybagt vaffel med godt med flødeskum og chokolade med is i på toppen. Hvem tror i kunne trille hjem til båden. I alt at betale kun 30.50 euro. Mette skød på 50.

 

 

 

22 beskeder til “Sejlsæson 2018

  1. Hej med jer
    Fik i også fribillet til champagne slottet er pt i Gråsten forsat god tur alt vækker minder

  2. Hej med jer og mange hilsner. Herligt det går efter planen. Vi har stadig højsommer og ingen tegn på dårligt vejr. Er kommet til Århus. Alt held og lykke. Kh os 3

  3. Lyder bare som en rigtig vidunderlig tur . Håber i nyder det glæder os til at læse mere fra jeres tur . Fortsat god rejse det er dejligt at læse om , håber målet Paris er turen værd . Knus og pøjpøj herfra

  4. Tusinde tak for dejlig læsning det er jo perfekt at vi kan følge jer på turen. Pas godt på jer selv og vi savner jer.
    Kram Liv og Palle.

  5. Kære begge 2 ;O)
    1000 tak for i aften og dejlig mad, – og en lille smule at drikke ;O)
    Det var dejligt at se jer igen.
    Forsat god tur “derned ad” vi ses hjemme senere på året..
    Knus fra Birgitte og Ole

  6. Hej med jer dernede . Lyder fortsat meget spændende trods div. udfordringer, men det klarer i jo godt. Fortsat god tur herfra.
    Hilsen fra os tre på Katholmvej

  7. Hej i to
    Ærgerligt med Canal des Ardennes. Informer jer hvis i skal med le Meusse den er lukket indtil videre til sidst i Juni. Fortvivl ikke der er andre veje til Paris og her skulle der ingen problemer være. Et tip tag ikke Canal Nord der er mange fragtskibe. Det er spændende at følge jer, god tur. Alf og Bodil

  8. Kære jer
    Øv med slusen i Ardennes. Vi var desværre også ramt af en ødelagt tunnel og sluse og måtte sejle via Belgien. Det tog næsten to måneder inden det var udbedret.
    Vi ringer til jer.
    Flotte beskrivelser af jeres tur og super dejlige billeder.
    Bedste hilsner Leif og Birgit

  9. Hej med jer, stadig fede oplevelser læser jeg.
    Vi har stadigvæk højsommemr. Vi har ikke haft regn og de næste 14 dage er der heller ikke nedbør i sigte. Var med Yrsa i bølgen blå i går.
    I dag starter vi tur mod Odense, det ser lovende ud.
    Sofus har det fint men tænker hvor er Tage.
    Kh fra os3

  10. Kære Tge og Mette Tak for skænk og hyggelige timer. Vi ønsker ker god tur, håber vi ses igen på turen. Hils Leif og Birgit Fredebo et par søde mennesker

  11. Tak for skænk og hyggelige timer. Vi ønsker ker god tur, håber vi ses igen på turen. Hils Leif og Birgit Fredebo et par søde mennesker

  12. Kære Tage og Mette.
    Dejligt med “Morgenfruen fra Nolds Havn”. Vi nyder at følge med i jeres tur på vej mod byernes by. Tak for en dejlig farvel aften.
    Ha det rigtig godt med kærlige tanker fra Jens Christian og Inger

  13. Det ser ud til at være flot alle steder i kommer . Flotte billeder og gode oplevelser. Vi har også højsommer herhjemme. Har også fået sejlet en del i det herlige sommervejr. Har rundet 300 sømil allerede i denne sæson.. fortsat god tur fra Sofus Inga Lars

  14. Kære Mette og Tage
    Dejligt at læse jeres beretninger og vide, at I nyder sejleriet.
    Vi kan jo nikke genkendende til mange ting og det er en fornøjelse.
    Bare et godt råd – pas godt på jeres cykler. Vi har flere eksempler på, at det åbenbart er en “mangelvare”, så lås dem godt sammen og fast til noget , der ikke lige kan flyttes. Det er så ærgeligt at miste. Vi har fået stjålet en dækstol en nat – vupti – en fod og en hånd og så var den væk. Vi skulle jo bare have låst dem fast, men….
    Pas på jer og nyd det hele. Knus fra Rasmine

  15. Hej Mette & Tage. De havne, I hidtil har besøgt, kender vi særdeles godt, da vi har været der. Heidanger er bare en oase. Vi har været på den første tur – til Agersø (og gik bl. a. Egholm rundt langs stranden). Inden længe starter vi på togtet Fyn rundt. Mange hilsner fra Ulla & Uffe

  16. Dejligt at det går godt for jer er kun lidt (nej meget missundelig ) på jer , ha en fortsat vidunderlig tur
    Mange hilsner On og John

  17. Hej Mette og Tage, så lykkedes det at finde ind til hjemmesiden.
    Det ser jo godt ud for jer, og med fint vejr.
    Herhjemme stadig højsommer. Inga hjemme igen , vi skal lige finde hverdagen og få lagt planer.
    Fortsat held og god tur.
    Kh Sofus

  18. Hej Mette og Tage!
    Hvor var det ærgerligt, at nogen havde leget med sand udenfor Gedser! Det er da godt, at I ved, hvad man skal gøre I sådan en situation. Skal vi ikke bare sige, at det var det uheld, I skulle have, og så kommer I godt til Frankrig? 😀
    God tur videre!!
    Kærlig hilsen, Maria, Bjarne og Bertram!

  19. Hej Mette og Tage. Det var en god begyndelse på turen, og tak for dejlige pandekager vin med mere.
    De bedste hilsener fra Grethe.

  20. Hej Mette og Tage . Det var en god begyndelse, og tak for de lækre pandekager,vin med mere.
    Så hyggeligt. De bedste hilsener fra Grethe. sol 25 grader

Tilføj en kommentar

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort.

wp-puzzle.com logo